Sokkelund
Sokkelund er et lokalt brasserie på det centrale Frederiksberg med en indbydende og venlig atmosfære, hvor der serveres et bredt udvalg af mad og drikkevarer fra morgen til sen aften.
Hvis du er på udkig efter god mad i intime omgivelser, skal du ikke lede længere end til Sokkelund - Frederiksbergs lokale brasserie og café. Brasseriet serverer et bredt udvalg af mad hele dagen i et venligt miljø, hvor kvaliteten af mad, drikkevarer og service er i højsædet.
Sokkelund blev grundlagt i 1994, og er gennem de sidste to årtier blevet en del af områdets DNA. Køkkenet er åbent om ugen fra 8:30 til 23:00, lørdage fra 9:00 og fra 9:00 til 21:00 om søndagen. Som du måske allerde har luret, er det et utrolig populært sted, så vi anbefaler, at du bestiller bord på forhånd.
Det eneste, du lige skal have in mente, er, at Sokkelund primært henvender sig til voksne. Brasseriet ønsker at skabe en afdæmpet og nærværende atmosfære, hvor gæsterne uforstyrret kan nyde hinandens selskab. Børn er velkomne, men på de voksnes betingelser! Det er også værd at bemærke, at det er et intimt sted med et lille køkken, så Sokkelund accepterer ikke reservationer til mere end otte personer.
Så har man lige tanke på ovenstående ting, er det bestemt et sted, der er værd at tjekke ud. Der findes forskellige separate brunch- og morgenmenuer til hverdage og weekender, mens frokost- og aftenmenuerne byder på et væld af delikatesser, fra østers og hummer til bøffer, traditionelt smørrebrød og salater. Og selvfølgelig kan du forvente et fremragende udvalg af fantastiske vine, øl og spiritus samt fremragende kaffe, te og desserter. Vi ses derinde - i al diskrethed naturligvis!