Grünes Erlebnis
©  Foto:

Send Flere Krydderier

Send Flere Krydderier er et socialøkonomisk spisested på den Røde Plads på Nørrebro med lækker, hjemmelavet mad, der har afsæt i etniske minoritetskvinders kogekunst.

Send Flere Krydderier blev startet af Indvandrer Kvindecentret med en ambition om at afspejle den mangfoldige medarbejderskare gennem tilberedelsen af mad ud fra de traditioner og madkundskaber, som kokkene har båret med sig fra deres oprindelseslande. Menuen er derfor fyldt med forskellige og alsidige, lækre retter lavet fra bunden.

Mere end bare lækker mad

Udover at tilberede og servere mad, arrangere fællesspisning, madklubber og kulturelle events, tilbyder Send Flere Krydderier ydermere beskæftigelsesrettet opkvalificering til minoritetsetniske kvinder langt fra det danske arbejdsmarked og tager dermed et socialt ansvar.  

Fællesspisning

Hver tirsdag og torsdag aften fra klokken 17:00-20:00 kan du i Nørrebrohallen for blot 65 kroner deltage i spisestedets hyggelige fællesspisninger og forkæle dig selv med delikate og spændende retter, samtidig med at du støtter det gode formål.