©  Foto:

Poulette

På Møllegade midt på Nørrebro serveres der saftige og friske fried chicken sandwiches. Poulette åbnede i december 2020 og er ejet af holdet bag naturvinbaren Pompette, der ligger lige ved siden af.

Konceptet på Poulette er simpelt men ikke desto mindre genialt. Sprød fried chicken eller vegetarisk fried mapo tofu kombineret med syltet agurk, mayo, ost og salat i en blød brioche bolle smurt med mayo. Du kan enten spise din sandwich udenfor på de små plastiktaburetter eller tage den med dig på farten. Udover udsøgte sandwiches kan vi også varmt anbefale at prøve Poulettes fritter, der krydres med deres personlige spice mix og serveres med sichuan pepper-mayo.