Fire Tyve
Fire Tyve er en naturvin bar på Rentemestervej i Nordvest. Her kan du smage på gode vine og lækre små retter akkompagneret med Demokrati Garages hippe baggårdstemning.
På Rentemestervej i Nordvest lever gamle nyklassicistiske industribygninger i symbiose med kaffebarer, teatre og gallerier med spændende samtidskunst. Og selvom ga-debilledet prydes af kaffedrikkere og bagværksentusiaster kan industrikvarterets eftermæle stadig fornemmes i de tidligere produktionsbygningers navne.
I Demokrati Garages hippe baggård finder man Støddæmperen, der refererer til dengang, lokalerne blev brugt som mekanikerværksted. Det er dog ikke længere stødimpulser, der skal absorberes og dæmpes her, og du kan nu i stedet absorbere vin, små retter og en vanvittig god stemning. Nu danner Støddæmperen nemlig rammerne for vinbaren Fire Tyve.
Fire Tyve er en vinbar med fokus på naturvine, og selvom dette er noget der deler vandende, så byder vinbaren på et bredt menukort, hvor der findes noget til en hver smag. Menuen skifter ofte, og du kan derfor være sikker på at få udvidet din vinhorisont fra gang til gang. Vinbarens omdrejningspunkt er bæredygtighed, og ikke bare når det drejer sig om vin. Du vil derfor også finde små lækre retter på menukortet, der er lavet på lokalt forankrede råvarer, fra leverandører der bidrager til gennemsigtighed, og en økolo-gisk udvikling af fødevareproduktion.
Garagens hippe baggårdsstemning, draperet med lyskæder og bord-bænkesæt, sætter den perfekte stemning, som vinbaren eminent udnytter når de inviterer lokalsamfundet og resten af Københavns gæster til talks, koncerter, workshops, markedsdage, vinsmagning og meget mere. Du kan holde dig opdateret på Fire Tyves arrange-menter på deres Instagram.